Stone
Stone er en rolig, stengrå glasur med et naturligt og afdæmpet udtryk. Farven bevæger sig mellem bløde grå og varme, mineralske nuancer og leder tankerne hen på sten, klipper og rå overflader formet af naturen. Et enkelt og tidløst udtryk, hvor glasuren får lov til at fremhæve keramikkens form og det håndlavede arbejde.
Glasuren blandes i hånden på vores keramikværksted i Gilleleje efter vores egen opskrift, udviklet særligt til at skabe Stones karakteristiske nuance og overflade. I brændingen reagerer glasuren med leret og ovnens høje temperaturer, og der kan derfor opstå små naturlige variationer i både farve og struktur. Det betyder, at ikke to stykker keramik bliver helt ens.
Stone er en alsidig farve, der fungerer smukt alene, men også er skabt til at kunne kombineres med vores øvrige glasurer. Den neutrale grå tone giver ro til borddækningen og danner en naturlig base for både lyse, varme og mere markante farver.
Alt vores stentøj formes, glaseres og brændes på værkstedet i Gilleleje. De små forskelle fra produkt til produkt er en naturlig del af processen og fortæller historien om håndlavet dansk keramik.