Maj-Brit Würtz' skulpturelle figurer.
Ud af leret er noget nyt vokset frem. En helt ny serie af skulpturelle figurer er blevet til – et passioneret projekt skabt af pottemager Maj-Brit Würtz. En rejse dybere ind i kunsten, håndværket og materialet, hvor hænderne alene former historien.
Disse kvinder er ikke perfekte. De er skæve, organiske og helt deres egne. Hver figur bærer en følelse. Et fravær. En styrke. En hvisken om frihed. De står som små påmindelser om det, vi bærer indeni, men sjældent får sat form på.
Figurerne er skabt i stentøj og brændt ved høje temperaturer, som alt andet i Maj-Brits univers. Men i modsætning til hendes funktionelle keramik, er disse figurer ikke skabt til brug – de er skabt til at mærkes. Til at stå i et rum og minde os om noget, vi måske havde glemt at huske.
Serien er inspireret af et digt, der handler om forandring, om at slippe det gamle og finde hjem i sig selv igen. Hver figur ledsages af en lille tekst – et fragment af den fortælling, som har været med hele vejen i tilblivelsen.
Dette er et projekt fra hjertet. Til dem, der mærker verden lidt dybere. Til dem, der samler på stilhed, på ærlighed, på skønhed.
Glæden bankede på til morgen
Det var en overraskelse
Det er længe siden
Vi skulle ses lidt oftere
Hvor længe kan du blive
Kom inden for
Hold op det er dejligt at se dig
Sæt dig lidt
Lad mig høre nyt
Ej sæt dig lidt
Mon du er kommet for at blive
Maj-Brit Würtz indlæser sit digt “Den dag glæden bankede på” – en fortælling om at slippe melankolien, åbne døren på klem og lade lyset træde ind.
Digtet er skrevet som en del af hendes skulpturelle univers, hvor hver figur rummer en indre bevægelse – fra mørke mod lys, fra lukkethed mod åbenhed.
