Figurerne er skabt i stentøj og brændt ved høje temperaturer, som alt andet i Maj-Brits univers. Men i modsætning til hendes funktionelle keramik, er disse figurer ikke skabt til brug – de er skabt til at mærkes. Til at stå i et rum og minde os om noget, vi måske havde glemt at huske.
Serien er inspireret af et digt, der handler om forandring, om at slippe det gamle og finde hjem i sig selv igen. Hver figur ledsages af en lille tekst – et fragment af den fortælling, som har været med hele vejen i tilblivelsen.
Dette er et projekt fra hjertet. Til dem, der mærker verden lidt dybere. Til dem, der samler på stilhed, på ærlighed, på skønhed.